Vi er dem, der gør din udlejning nemmere, sjovere – og billigere
Som udlejer kommer du ikke uden om opsigelser og genudlejning. Men det kan hurtig blive en dyr proces, hvis du skal gøre det hele manuelt.
Derfor har vi bygget et system, der automatiserer alle de tidskrævende opgaver, så du nemt kan synliggøre dine boliger og minimere tomgang – uden at sprænge budgettet.

Mød teamet
Det er os, der nørder løs i Propvision!

Martin Folmer
Har studeret Software sammen med Emil. Elsker at bygge ting, som kunderne rent faktisk bruger. Hader kaffe, men elsker og indtager (enorme!) mængder rød saftevand.

Christian Munch
Har gennem sin karriere været med til at udleje +15.000 lejeboliger. Kommer fra Kjellerup a’ og elsker at løbe lange ture i sin fritid (gerne sammen med Ole).

Ole Skovrider
Er oprindeligt uddannet tømrer, men er i dag Direktør i ES Byg. Elsker at komme ud af døren og snakke med kunder. Er typen, der ALTID har sin mobil på lyd.

Emil Bejstrup
Er uddannet Softwareudvikler og kan kode (næsten) alt, når bare kaffemaskinen kører. Er oprindeligt fra Nordsjælland, men har overgivet sig til Aarhus’ charme.
Fra løs sideprojekt til professionelt system, der hjælper udlejere hver dag
I 2022 sad Martin og Emil i deres konsulentvirksomhed og byggede software til alle mulige slags virksomheder. En af dem var en udlejningsvirksomhed, hvor Christian var direktør.
Midt i samarbejdet fik Martin og Emil en god idé:
De ville hjælpe boligbranchen med at automatisere de tidskrævende (og kedelige!) opgaver, som udlejere bruger mange af deres arbejdstimer på.
Så de byggede et system, der kunne lave skarpe boligbeskrivelser med få klik. I starten var det et sjovt sideprojekt ved siden af alt det andet. Men det kostede penge at holde kørende – og de få brugere fik dem til at overveje at lukke systemet ned.
Men det var Christian ikke med på!
Han brugte systemet hver dag og kunne se, at potentialet var langt større. Derfor tog han sin gode ven Ole med ind i projektet, og sammen med Emil og Martin begyndte de at forme Propvision til et decideret branchesystem.
I dag er Propvision ikke længere et sideprojekt: Det er blevet et professionelt værktøj, der hjælper udlejere med at spare tid, optimere genudlejning og gøre boligbranchen smartere.
Vi siger ikke, Propvision er genialt. Det gør vores kunder 💚
Det bedste er, hvor flot vores boliger fremstår. Funktionen, der lysner og møblerer billederne automatisk, giver os en professionel præsentation af lejemålene, der tiltrækker seriøse lejere med det samme. Det kan vi tydeligt mærke på de ekstra henvendelser, der pludselig kommer ind på vores hjemmeside.

Thomas Bødker
Beboerservice hos VivaBolig
For os er den største gevinst, at vi nu kan håndtere hele markedsføringen fra ét sted. Muligheden for at opslå på flere platforme (både sociale medier og vores egen portal via iFrame) på én gang sikrer, at vores boliger hurtigt når ud til den bredest mulige målgruppe.

Trine
Erik Sørensen Byg
Især kombinationen af den smarte tekstskrivning og integrationen til Facebook betyder, at vi nu kan oprette og poste opslag på få minutter. Det har gjort, at vores markedsføring faktisk er sat i system, og boligerne kommer ud med det samme, når vi får en opsigelse.

Mads Jespersen
Direktør hos Huusly
Propvision hjælper os med at gøre vores boligannoncer skarpere. De er blevet mere informative og præsentable, og det giver os flere henvendelser og dermed flere fremvisninger – og det sparer os en masse tid. Tidligere havde vi en SoMe medhjælper til at lave Facebookannoncer for os – men nu kan vi klare det selv.

Steffen Lindhart
Ejer af Lindhart Gruppen
Nu kan vi, baseret på billeder, plantegninger og nøgleparametre som nærhed til skoler, indkøbsmuligheder og offentlig transport, hurtigt generere fyldestgørende og præcise beskrivelser. Det frigiver værdifuld tid for vores team og sikrer en ensartet og højere kvalitet i vores markedsføringsmateriale.

Søren Møller-Nielsen
Direktør hos EKONA
317.481
Ord
Så mange ord har vi generet til boligtekster og opslag.
3.399
Billeder
Så mange boligbilleder er blevet møbleret og lysnet.
1.379
Opslag
Så mange opslag har vi lavet og postet på Facebook.
27
Raserianfald
Så mange raserianfald har vi sparet vores kunder.